Det skal du vide om undervisningen
På Kulturprofilen planlægger dine lærere fra Horsens Byskole sammen med undervisere fra Billedskolen Horsens, Musik- & Balletskolen og Teatret Komediehuset lektionerne, så de passer til dig og dine forudsætninger.
Undervisningen handler om at udforske og skabe – ikke om at skabe et perfekt produkt. Du skal ikke kunne noget på forhånd, men bliver mødt i et kreativt læringsmiljø, hvor du får rammer, der udfordrer dig på dit eget niveau.
I stedet for karakterer og prøver får du en personlig udtalelse, som beskriver, hvordan du har udviklet dig undervejs.
Sådan ser en skoledag ud
- Du går i en almindelig klasse og har de samme fag og antal timer som andre elever.
- Fire af dine ugentlige lektioner bruges i dit linjefag i kunst, musik eller teater.
- Du mødes med elever fra andre klasser i linjefaget, men beholder din stamklasse resten af skoledagen.
- Undervisningen i dit linjefag foregår primært på Kulturstationen, mens resten af undervisningen foregår på Horsens Byskole på Fussingsvej.
Fælles aktiviteter og oplevelser
Hvert år deltager du i fælles aktiviteter med de andre linjer – fx udflugter, koncerter, forestillinger, udstillinger og samarbejde med byens festivaler. På den måde bliver kultur en naturlig del af hverdagen – både på skolen og i Horsens.


I 9. klasse afsluttes Kulturprofilen med en studietur til en kulturel storby.
Vil du vide mere?
Vil du læse mere om Kulturprofilens værdier og den kreative proces (indtryk, udtryk og aftryk)?
Læs mere om linjefagene i menuen til venstre.